Vimpel til vejrs og general-forsamling 2019

spis_2.jpg
07-02-2019

Lørdag d. 2 februar blev sæsonen 2019 skudt i gang i RKG Fodbold med ny vimpel til standerhejsningen. Der var et flot fremmøde af spillere, der trodsede sneen på banerne og fik spillet lidt bold.

 

Efter en let træning på banen, stod den på suppe og Bixens berømte frankfurtere i cafeteriet, hvor også den første generalforsamling fandt sted, efter RKG fodbold blev en selvstændig klub.

 

Bestyrelsen var glad for at se et stort fremmøde - klart det største gennem de sidste mange år. Formand Allan Henriksen berettede om året, der er gået i fodboldafdelingen og Kasserer Janni Sand fremlagde regnskab, begge dele blev godkendt. Valg til bestyrelsen og suppleanter gik nemt og hurtigt, da alle poster på valg ville genvælges. Bestyrelsen i RKG Fodbold består derfor i 2019, som den gjorde i 2018. 

 

 

Ultimate Web A/S