RKG damer i spidsen og med nyt tøj

44037843_500064143841135_8933143787945852928_n.jpg
14-10-2018

RKGs kvindeseriehold, som pt. ligger på en førsteplads i serie 2, har modtaget nyt spillertøj fra en af klubbens sponsorer, Godt-arrangement.

De grønne damer har haft en fin sæson, hvor de har mulighed for oprykning til serie 1. Holdet er forholdsvis ungt, da der er mange spillere mellem 16-23 år, godt hjulpet på vej af et par rutinerede spillere over 30.

Fra starten af har det hele tiden været målet, at holdet har det godt sammen socialt, samtidig med at man har en god træningskultur. Truppen består af 24 spillere, hvoraf der har været tilgang fra fire dygtige spillere fra LKB Gistrup.

I foråret sluttede kvindeholdet på en 3. plads, hvilket blandt andet skyldes at spillerne skulle vænne sig til det fysiske spil, som det kræver at spille i kvindeserie.

Efter et nederlag i efterårets første kamp er det blevet til 6 sejre på stribe. Det giver en foreløbig førsteplads og kan altså meget nemt ende med en oprykning. Dette vil være rigtig flot af et så ungt hold.

 

Ultimate Web A/S